Brug brugerne i biblioteket

Forside Værktøjer Observationer
Observationer PDF Udskriv

Hvorfor: Ofte er der ikke overensstemmelse mellem det brugerne siger de gør, og så det de rent faktisk gør. Når du laver interviews eller spørger brugeren er det derfor en god ide at supplere med observationer og feltstudier, så man kan få et indblik i, hvordan brugerne agerer. Det kan give en viden om brugerne, så alt ikke bare bliver antagelser.

Hvordan:
Sæt dig fx ned i udlånet - observer og dokumenter. Observationer kan laves på forskellige måder:
Fluen på væggen: Stå i baggrunden og registrer brugernes handlinger uden at blande dig.
Deltagerobservation: Observer hvad brugerne gør, men spørg også indtil deres forskellige handlinger for at få en forståelse af, hvorfor de gør, som de gør. Lav små interviews med brugerne: "Hvad gjorde du lige der?" eller "Hvad tænkte du, da du så denne?".  I korte processer giver deltagerobservationer ofte mere værdi.

Hvis du vil have indsigt i brugernes oplevelser, værdier og følelser skal der andre metoder i brug - det kan fx være cultural probes.

Case:
Design for hjemløse - studieprojekt på Kunstakademiets Arkitektskole
For at designe ting, der kan forbedrede hjemløses hverdag tilbragte et hold designstuderende en måned sammen med de hjemløse på gaden i København på alle tider af døgnet. På den måde mødte de designstuderende de hjemløse på lige fod og fik en anden form for forståelse for deres liv.

Links og refererencer:
Omtale af Design for hjemløse

Feltstudier - en praktisk indføring Af Jens Madsen, UNI-C Usability

 
Copyright: Brug brugerne i biblioteket