Hvorfor: Hvis du har brug for at få indsigt i, hvad dine brugere mangler eller savner. Ved at samle en gruppe brugere frem for kun at interviewe en enkelt bruger, kan du få dem til at forholde sig til hinandens meninger. Brug metoden til research eller til at afprøve nogle designideer du har.
Hvordan: Man samler en gruppe mennesker og får dem til at forholde sig til et specifikt emne. Eller man har allerede en design-ide, som man beder dem forholde sig til. Husk at der er forskel på, hvad folk siger, og hvad de gør. Det er derfor altid en god ide at kombinere metoden med observationer eller lignende. Brug fokusgrupper til research - ikke til at træffe beslutninger igennem. Case: I forbindelse med udviklingen af det sociale netværkssite Ageforce for ældre borgere i Roskilde afholdt man en række fokusgrupper, hvor man interviewede de kommende brugere om hvilke behov de har og hvad de gerne vil bruge sitet til. Links og Referencer: Ageforce Forbrugerstyrelsen: Fokusgrupper
|